Da jeg var barn skinnede solen altid om lørdagen som jeg husker det.
Nu er det dagen hvor jeg sover til jeg vågner og så med en kop espresso læser dagens avis og nyder livet mens yndlingshustruen nyder søvnen som hun så ærligt har fortjent.
I dagens avis kan man læse (kort) om det kolde klimaarkiv, nemlig den grønlandske indlandsis. Det er jo interessant forskning der dér er udført, og hør bare her: nede i 2 kilometers dybde når man is fra den forrige mellemistid. Dengang var det omkring 5 grader varmere end det er i dag, det er cirka det man forventer vi har om 50-100 år, så hvad er problemet: at vi har haft det koldt i mellemtiden og nu når noget nær det normale, for hvad er lige normalt ?
Jeg vil ikke deltage i en massedemonstration i aften, jeg vil ikke være lyseslukker i aften. Det er nok at jeg i nat skal udlåne en time af min nattesøvn uden at få en energibesparelse.
Der findes dog lyspunkter skal jeg umiddelbart nævne nogen så synes jeg det er fint at Ritt Bjerregaard er blevet færdig med sin flotte pensionsplan: minister, EU-kommisær og overborgmester det må da give et værdigt otium.
Søren Krarups stiller ikke op til folketingsvalget, tak Søren.
Her er Danmarks vigtigste bog, GRUNDLOVEN, Danmarks vigtigste lov. Den er velformuleret, den kan læses af ikke-jurister og fortæller i enkle vendinger hvad der gælder i vort samfund.
Med lov skal man land bygge.
Som barn besøgte jeg ofte Tøjhusmuseet og ofte gik vi (min mor og jeg) bagefter ind i Rigsarkivet og så på lige netop denne bog. Den stod udstillet fint i en glasmontre; sådan som den fortjener.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar