fredag den 31. oktober 2008

Dagens navn er Louise

Imorgen hedder dagen Alle Helgen, dvs det er alle Helgensaften nu, det er en aften man fejrer i bla. Sverige og Mexico (- ja ja man kalder den også Halloween og den er recently reimporteret fra USA på kommersiel basis til glæde for alle græskaravlere.) I Sverige er det en aften hvor man i kirken mindes dem der er døde i forsamlingen det forløbne år og der hvor vi boede i Tärendö tændte man et lys for hver mens navnene blev læst op, det var meget smukt og der var lys på alle gravene på kirkegården, det så så smukt ud når det lyste op i sneen. Jeg ville gerne have vist et billede af det men scannede sort-hvide billeder er virkelig et mørkt kapitel, helt bogstaveligt.
I Mexico gør man også gravene pæne og har nærmest familjeudflugt til kirkegården og spiser medbragt mad, det store hit er dødningehoveder lavet af sukker. http://en.wikipedia.org/wiki/Day_of_the_Dead
Måske skulle man tage efter det her, der findes mange smukke kirkegårde, og det kan være sundt at reflektere over døden og mindes afdøde slægtninge og venner.
Så drukner det hele ikke i slik og penge.
(hilsen the grumpy old man).

torsdag den 30. oktober 2008

Billede med titel.

Lad mig kalde dette "a pair of scissors".

onsdag den 29. oktober 2008

En stille weekend

Vi har været en tur ude westpå, Henny og Andreas havde foræret os et ophold i deres sommerhus med tilbehør. Vi havde også fået lov at låne bilen derud, men vi er jo så glade for vore cykler så de fik lov at komme med toget til Nørre Nebel, det gik smidigt og selvom vi drog afsted i regnvejr så skinnede solen allerede efter Oxbøl.Sommerhuset ligger ugenert i Houstrup og vi har nydt en af de sjældne goder i det moderne samfund: stilheden
Her er et udsnit af udsigten fra stuen.
Min kone overrasker mig til tider, den anden dag dag vi stod på Kolding station og var på vej hjem fra italiensk konstaterer hun at IC toget fra Østerport lå en halv time bagud og om vi måske hellere skulle tage det end den lokale skramleMR fra Århus for "den blev jo nok overhalet i Lunderskov", ja sagde jeg men vover ikke satse på et forsinket tog der kan risikere at blive vendt for ikke at bringe for megen uorden i toggangen! Da vi kom til Lunderskov gik jeg ud for at se, togføreren sagde beroligende at "vi mangler lige signal", ja eller også skal vi overhales, fremførte jeg i overensstemmelse med Jyttes profeti, "måske" sagde manden eftertænksomt og vi kikkede begge ud på PU'en der skiftede til kør-igennem for spor 1 og lokomotivføreren meddelte togledelsens disposition som forudspået af min elskede. Hun har altså har lært et og andet om toggang på de utallige jernbanerejser vi sammen har foretaget gennem tiderne. Det har måske også været svært at undgå.
Man bliver stolt over hende !

tirsdag den 21. oktober 2008

Lidt blandede billeder med titel.

Somme tider er det fristende at hænge en rammende eller måske endda lidt morsom titel ved et billede, her er et par eksempler:

"Den røde løber er desværre til vask"

Her er et til med samme titel:


Eller måske: "Tør man gå på den eller tør den og bliver tør"

torsdag den 16. oktober 2008

Mere Lund.

Var der nu nogle gadelygter i Lund ? svar: ja, se blot her:

Denne gadelygte hang på apoteket, her er et billede af stueetagen

Vejret var jo "Brittsommar"-agtigt og der var fint på torvet:

søndag den 12. oktober 2008

Botanisk have i Lund

Jeg bringer denne gang nogle billeder fra Lunds botaniske have:



Her kan man vel tale om bibeskæftigelse.

Lige et billede apropos seneste indlæg om det nye "plastkontinent" (Oceanien ?) der flyder rundt i Stillehavet ?

Forurening er ikke kun CO2 og vi kan tydeligvis alle bidrage til at mindske den.
Jeg kan til slut ikke lade være med at vise dette billede fra Lunds jernbanestation, grøn og miljøvenlig trafik som vil noget.

lørdag den 11. oktober 2008

Grumpy and old.

http://en.wikipedia.org/wiki/Grumpy_Old_Men_(film)
Kan I huske denne herlige film med et af de herligste klip ever, der klippes skarpt til et smukt snelandskab og en sneskooter med Ariel alias Ann-Margaret der (pludselig ind fra venstre) brøler afsted med John til tonerne af Goodlovin' (The young Rascals), iøvrigt en dejlig melodi.

Det minder mig om at en anden alt for gammel og formodentlig meget grumpy mand har valgt en egentlig ganske smuk noget yngre snescooterkørende kvinde til sin vicepræsidentkandidat. Formodentlig fordi hun er gennemsnitsamerikansk, dvs ved ikke så meget om udenrigspolitik og økonomi; formodentlig ikke mere mere end den siddende præsident, men venner hun er fra Alaska ! Det finder jeg er et stort plus.

Her er et citat fra filmen:
John is worried about having safe sex.
John: See, these days, they say you have to do...safe sex.
Ariel: John, when was the last time you made love?
John: October 4th....1978.
Ariel: Oh, I think we're safe.....

Dette citat er ikke fra filmen men fra Jyllandsposten.
"Palin prioriterer olie over isbjørne
Af VIGGO LEPOUTRE RAVN
Offentliggjort 01.10.08 kl. 11:39
Republikanernes vicepræsidentkandidat Sarah Palin oplever netop nu stor modstand fra kollegaer i sit eget bagland på grund af en række uheldige kommentarer, som ifølge kritikerne afslører, at hendes viden om en række centrale samfundtemaer lader meget tilbage at ønske.....
...Symbol på krise
Isbjørnen er blevet et af de største symboler på krisen med global opvarmning, fordi den trues af udryddelse. Samme konklusion er man nået frem til i USA’s indenrigsministerium, som har sat dyret på listen over truede arter og anslår, at to tredjedele af verdens nuværende bestand af isbjørne vil være forsvundet i 2050 på grund af den hurtige smeltning af is på Nordpolen.
Den beslutning reagerede Palin og hendes administration på i sidste uge ved at lægge sag an med henblik på at få omstødt beslutningen om at sætte isbjørnen på listen. Sagen er berammet til januar. .... "
Kan I forresten huske lille KNUT i Berlin, der er nok forskel på mennesker der lever med isbjørne til hverdags og dem der ser dem som søde Zoo dyr.

Jeg føler mig også meget old and grumpy idag, særlig efter at have læst avisen (dagens Jyllandspost):
Forsiden: "Den værste uge siden oliekrisen - mange er uberørte... det mest katastrofale år siden 1937. "
Ingen lavere .. hørte jeg 1929 derovre?
På side 6 og 7 kan man så finde:
http://jp.dk/nyviden/article1482903.ece
Men på netavisen må man lede længe efter nyheden om et nyt kontinent på størrelse med Afrika (ca 26.000.000 kvadratkm) som består af platicaffald der ligger og følger havstrømmene i den nordlige del af Stillehavet. Det stammer fra affald fra skibe og affald der er blæst i havet, det har været kendt i 10 år og tager flere dage at sejle igennem.

Der kunne have været fint hvis CERN kunne lave et passende stort sort hul lige derovre.&eceArchive=o'>http://jp.dk/arkiv/?id=1432713&eceExpr="sort%20hul""%20/>&eceArchive=o

Man kan jo så være ked af at budskabet skal være kort for at være slagkraftigt, forureningsproblemematikken er jo kogt ned til CO2.
Glædeligt er at hvis mennesket pludselig forsvandt ville antallet af elefanter være tyvedoblet i løbet af 100 år og kattene ville have udkonkurreret ræve, væsler og vaskebjørne.
Dagens trøst er at MacDonalds har udviklet en ny burger, det har taget et madlaboratorium i München 3 år at udvikle burgeren M. De har nok ikke brugt lang tid på at udvikle navnet, eller måske netop det. Det skulle jo være kort for at være slagkraftigt !
Men om 7,2 millioner år vil PCB og dioxiner som vi har fremstillet stadig eksistere, vi har da ihvertfald sat os et mindesmonument.
Jeg tror gerne jeg vil læse bogen "Verden uden os" af Alan Weisman.

Meget apropos er her et billede fra vor tur til Lund, saml op for h......

På dette sted klager yndlingshustruen over at der ikke er billeder idag, jeg skynder mig derfor at tillægge et billede med en vis relation til det mildere klima, jeg lover der kommer flere billeder fra den botaniske have i Lund.

torsdag den 2. oktober 2008

Min kones fødselsdagsgave

Det var en overraskelsestur i anledning af min kones fødselsdag. Turen gik til Lund og som det ses herunder også til Skånes Djurpark ved Höör.
Ledetrådene var at hun skulle se en gammel kirke og nogle gamle huse. Vi besøgte domkirken i Lund. Den er indviet til St. Lars - alias Sankt Laurentius - min skytshelgen, han står på en piedestal i koret:
Her er så et stemningsbillede fra krypten,
der finder man også den mærkelige figur: Jätten Finn:

Efter besøget i domkirken, shopping og frokost var det tid til de gamle huse, dem ser man så fint på Kulturen i Lund, her interiør fra et porthus ca. 1400. dette kunne man så kalde "et billede med kulturel baggrund":

Udflugt til Skånes Djurpark.

I søndags var vi i Höör og besøgte Skånes Djurpark, et familjevenligt sted med gode forhold for dyrene, vejret var rigtig godt og her er et fint eksempel på dyreparkens indsats som genbevarende institution Linderödssvinet indkøbt i 1952, det har det rigtig dejligt:
Parken ligger i et naturskønt område og ulvene har også pæne forhold.
Henne ved næste indhegning så jeg en järv, den havde dog et bytte og stak af da den så mig, jeg fik dog et billede som passer til http://tisdagstema.se/ temaet var denne gang "Vild".
Den så også ud til at trives, men hvad så med bamsen her
Man skal jo passe på med at tillægge dyr menneskelige føleleser, men denne bjørn ser så sørgmodig ud og jeg tror den keder sig gudsjammerligt, en fri hanbjørn tilbagelægger let 600 km i løbet af en sommer, jeg har oplevet en fri bjørn og synes at det er dens rette liv, lignende tanker fik jeg ovre ved indhegningen med rener, også de savner nok vidderne nordpå, jeg forstår dem så vel.