onsdag den 26. november 2008

lidt orange II

Her fortsætter temaet "...og så lige lidt orange" Dette billede fra vores tur til Lund illustrerer ret godt hvad man mener med dette tema, nemlig et lille orange indslag i billedet.

lørdag den 22. november 2008

Endnu en købstad er besøgt.

Nu har vi så igen været i en af de danske købstæder,
med tiden er det målet at besøge dem alle,
og denne måneds vinder er Nyborg.
Afsted med IC toget.
Koldt og blæsende og man havner ude på en mark -
dér hvor byen ikke når ud til jernbanen, nå men den er jo også lagt efter Storebæltsbroen og man kan da se hen til den forrige banegård, den lå så efter færgeforbindelsen, altså heller ikke centralt i forhold til byen.

Vi gik hen til byen og fandt først kirkedøren låst. Dernæst ledte vi efter et sted at drikke kaffe, første forsøg:
Nå vi fortsatte vor vandring og fik handlet lidt julegaver.
Hurra, vi fandt en delikatesseforretning der også serverede god kaffe
- så var vi klar til det kulturelle fremstød - mod slottet !!Desværre er november en dårlig tid at være turist på, der var lukket efter 19. oktober. Det samme gjaldt museumsgården:

Vi lagde vejen forbi glasmageren (bemærk gadelygtetemaet) flotte ting i vinduet, behøver jeg at fortælle at der var lukket - dog pga sygdom.Det var så blevet frokosttid og det var godt at frekventere: http://www.oestervemb.dk/ det vil vi varmt anbefale !

Vi spiste et ypperligt måltid i en behagelig atmosfære. Her lige lidt udsigt.

Så forbi kirken og -ohh- man skal jo læse det hele på opslaget udenfor, der var adgang gennem en lille dør på sydsiden og voila kom man ind fra højre - lige oppe ved alteret og Casper Finckes flotte smedejernsgitter:
En dejlig lille tur der ikke helt blev hvad vi forventede men god alligevel.

onsdag den 19. november 2008

Det kører som på skinner.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er meget interesseret i skinnebunden trafik, altså jernbaner mm.
Dette billede viser en ret unik form for skinnetrafik , nemlig hængebanen i Wuppertal. Den er en oplevelse og med dette billede af et ankommende tog vil jeg indlede et emne der hedder:" ..og så lige lidt orange." Emnet har jeg fået fra Vejen fotoklub, hvor det blev brugt engang i forrige århundrede. Jeg synes det er et sjovt emne og har brugt det som udfordring i mange år.
Læs mere omVejen fotoklub her:http://www.vejenfotoklub.dk/
Læs mere om hængebanen i Wuppertal her:
http://www.wsw-online.de/mobilitaet/Schweben_Sehen

søndag den 16. november 2008

Tillykke med de 80 år

Dagens fødselar er Mickey Mouse, Disneys duksedreng og dygtige borger, jeg synes han var et forbillede i mine ganske unge dage.
Nu viser det sig ved læsning af dagens avis at han har en "fatwa" klistret på sig, udstedt af ingen mindre end sheik Muhammed al-Munajid som er tidligere (heldigvis) diplomat på den Saudiarabiske ambassade i Washington D.C.
I islamisk ret er gnavere ækle og fordærvede dyr. Denne mus er en udsending fra satan og fortjener at blive slået ihjel.
Det siger mig meget om en fatwa og dens baggrund.
Hvor ville jeg ønske jeg kunne tegne!!!! Men ingen tør vel tegne en sheik på en stol med gevandterne trukket let op og skrigende Fatwa, mens Mickey står nedenfor med et retfærdigt smil om snuden og oprejste ører.
Dagens citat: Humor er ikke et våben - det er et skjold.

fredag den 14. november 2008

Hvorfor kom jeg til ..

at tænke på kommunalreformen og Lars ULøkke Rasmussen.
Forresten er der et par fine gadelygter med på billedet og da vi går til italiensk (for begyndere) vil vi måske snart lære hvad det betyder i virkeligheden.

tirsdag den 11. november 2008

Vådt og blæsende.

Det er efterår og det er bare vådt og blæsende, hvor jeg dog savner sne og minus 20!!
Solen har dog tittet frem midt på dagen de seneste dage

søndag den 9. november 2008

En af vore mærkedage.

For snart mange år siden, nemlig i 1974 holdt Hørsholm Folkedanserforening 15 års jubilæum, der mødtes mit hjertes udskårne og jeg i en kæde - derefter fulgte en kædereaktion frem til i dag. Her min elskede en blomst til dig fra mig i dagens anledning:Her lige et link til foreningen www.hoersholm-folkedans.dk/

Se bare hvor glade vi stadig er (for hinanden) efter alle disse år.
Datter og svigersøn har nået de 11 år den 1. november, godt gået.
http://annebjornstrom.blogspot.com/2008/11/idag-r-vr-dag.html

tirsdag den 4. november 2008

Jeg er indigneret.

Da jeg var 12 år var vi naboer til en amerikansk familje, deres ældste dreng Scott var et knapt år yngre end jeg og vi legede meget sammen. De boede i Danmark i et år og kom tilbage 7 år senere for at Bob (faderen) kunne afslutte sit sociologiprojekt, han var begge gange gæsteprofessor på Københavns universitet. Hans kone Genevieve, til daglig kaldet Gen havde en gang de besøgte os en diskussion med Scott om unge mennesker og bilkørsel og hun udtrykte det således: "They may be very nice young people - but once they get a motor under them their minds get blown."
Ja venner hun havde ret og det er sivet til Danmark. De seneste 2 uger har jeg oplevet følgende: En aften inden for en halv time, 2 biler der kørte forbi et "al indkørsel forbudt"- skilt, den ene kørte endda meget tæt på mig fordi jeg gik i en passage og vidste de ikke måtte køre dér. To dage senere en bil mod ensretningen midt i vejen by ved højlys dag,
og næste aften fór jeg sammen da en rugbrødsagtig bil startede med et brøl og i fuld fart kom bakkende ud fra en uoverskuelig gård og tværs over fortovet, hvor han påkørte den spæde begyndelse til et vejtræ omkranset af et metalgitter der bøjede sig, således forhindret forsøgte bilen at forcere sig videre, føreren måtte bide i det sure æble og køre frem og bakke udenom træet der nu nærmest lå udover kørebanen, men føreren af VS 93 283 havde såå travlt og forsvandt uden videre.
Det der slog hovedet på sømmet var min tur pr cykel til arbejde i morges da så jeg en bil der holdt og ventede ved et kryds. I den var et barn på et halvt års alder, der sad mellem rattet og forældrens krop og arme. Håber der ikke var airbag og at de ikke havde tænkte sig at blive påkørt idag.