torsdag den 19. april 2012

Nyt familjemedlem.

Barnebarnet Jorunn kom til verden i går nat klokken 2.42. Fødslen gik hurtigt, ca 1½ time, og det skete hjemme på stuegulvet, med stor hjælp af ambulancepersonalet som dukkede op som reddende engle. Hustru og svigersøn var nærværende, jeg har så fået billeder og et udførligt referat af begivenheden.
Her er hustruens pletskud: fra venstre: den omsorgsfulde fader, den lykkelige moder og Jorunn i en perfekt komposition. Normalt er mobiltelefonbilleder ligesom gamle instamatic billede, men her er det perfekt.

Her er hun så, sød og fin.

Med sin stolte storesøster der allerede har sunget Vargsången for hende!
(godnatsangen fra Ronja Rövardotter).

Jorunn har fået et flot minde om sin fødsel fra ambulancepersonalet. Et sandt trofæ. Godt gået Anne.
Stort Tillykke, snart dukker jeg op og ser på Jorunn i 3D!

tirsdag den 17. april 2012

Påske nordpå

Barnebarnet Emma havde pyntet pænt op til påske da jeg indfandt mig skærtorsdag i Röbäck.
Det er vårvinter og der har været lokale laviner fra taget, udsigt fra stuen på Kragvägen.

Endelig fik jeg taget et billede af skralderummet, forebilledligt ordnet i kategorier og pænt rent.
Her ses hustruen på vej til den Björnströmske familie, stavene er en god hjælp, men endnu bedre er
hustruens battericykel, vi tog en tur rundt i byen på et par mil (ca 20 km) og jeg lånte den lille rappe blå af hendes, vejret var som det ses bare vidunderligt. Desværre var det en kort visit i påsken, kort men god.
Sammen med resten af familjen fejrede vi at det den 7.april var hele 44 år siden vi første gang begyndte at komme sammen.