søndag den 14. juni 2009

Traditioner der ikke skal rendes i.

Møntmestergaarden er genopført i Den gamle By i Aarhus, nu er det lange restaureringsarbejde endelig klart og Dronningen (gift med HPGH Henrik) kan indvie den genopførte bygning der har stået i Kjøbenhavn.

Som navnet siger har der boet møntmestre i huset som opførtes i 1683.
Møntmester Wineke havde som mestermærke det lille hjerte som endnu genfindes på vore danske mønter, følg evt dette link for at se det.
:http://www.nationalbanken.dk/DNDK/money.nsf/side/2-krone_!OpenDocument Du kan selvfølgelig også finde din pung frem og se efter. Det er da tradition og kultur der skal værnes om.

Her er mit billede af Møntmestergaarden,
det er bearbejdet i Windows1800; da jeg ikke er mig så meget for at manipulere mine billeder er det taget gennem et vindue i bygningen til venstre for gennem en rude fra 1800-tallet. Således er billedet stadig som jeg så det !
Der er nogen ting der ikke behøver ændres, ting der har vist bæredygtige gennem mange år. Én af dem er Kongehuset (d/k). I dagens avis kan man læse om den radikale Zenia Stampe der er medstifter af foreningen: Den republikanske Grundlovsbevægelse, den vil jeg ikke støtte.

Hvis det er rigtigt at vi er verdens ældste nuværende (danske) monarki så har vi en kultur at forvalte!
Vi har også en god grundlov, forfattet i så klart sprog at nutidens politikere ikke vil være i stand til at gøre den bedre, så er det sagt.
Hvis du ikke tror mig så læs den!! http://www.grundloven.dk/
Her nogle uddrag hvis du ikke gider linke og læse.
§ 26 Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.
§ 56 Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.
§ 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68 Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen.
§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
Så enkelt kan det siges uden djøficering og politisk polemik-mask.
PS. HPGH må være den aktuelle forkortelse for Hans Prins-Gemal-lige Højhed, så det er forståeligt at titlen konge lyder noget bedre og fremforalt enklere. Eller er det muligvis HKH Prins(gemal) Henrik der er det korrekte ?

Ingen kommentarer: