julekalender

Der 5 dage til jul og jeg følger spændt med i årets julekalender:

STEIN og GULDKORTET

her er et lille resumé for dem der har været på Sydpolen eller i koma i december måned, Steins guldkort er forsvundet i Dubai, det er svært at finde for der er nemlig rigtig mange guldkort i Dubai, Stein tager undercover til USA og leder, tilsidst er han dog nødt til at indse at han ikke selv kan finde kortet, og der er vist andre der også er ude for at finde det.

Han beder om hjælp hos det amerikanske politi og nu er det spændende spørgsmål i alle medier, vil Stein nå hjem til jul ? og vil det atter blive juleaften i den lille IngenTing-Fabrik? vil Ane T komme ud at sejle? -altså i en båd, og helst ikke bare i en jolle, vil Finn finde sin Mercedes ? og ikke mindst vil Asgernordmand gense sin søn og beholde det halve kongerige?

Læs mere om dette spændende drama i et hvilket som helst blad eller se om det i en hvilken somhelst TV-kanal nårsomhelst og følg med mens denne blog venter på et nyt og bedre år med nye og bedre tider.

Hvis det bare er for spændende så følg i stedet med i det mest meningsløse drama i TV2s vejrudsigt nemlig "hvidjulsbarometeret"

Jeg vil ønske alle læsere af denne blog en rigtig glædelig jul,

nyd den i ro og fred.

som det ses får vi ikke hvid jul, men en våd og vandet - som sædvanlig, men bare vent næste år vil Connie ændre det med en storstilet satsning.

Det er Santa Lucia.

Natten går....

Rygning

Vidste du at:
ligger i Randers ?

Da vi fornylig var i Randers fik vi en tår kaffe på en café.

Der var ellers nok at vælge mellem.

Hensynsfulde rygere findes de ? I hvertfald ikke her ! Det syntes servitricen heller ikke.

Særligt til kvinder.

Som opfølger til seneste indlæg om mænds købevaner kommer her lidt aktuelt om kvinders købevaner. Her er et lysende eksempel hentet fra Bilkas aktuelle tilbudsavis, den gamle ide om at give hustruen det topnøglesæt man selv ønsker sig er her taget op af salgsafdelingen:

en særlig fin detalje er handskerne med den lille hammer på, hvor nuttet.
Lykkeligvis har jeg oplevet 2 kvindelige kollegaer der på bedste vis er i stand til at håndtere normalt (ufarvet) værktøj med godt resultat!

Lige så apropos er dagens Jyllandspost med artiklen: "Hvad kvinder vil have når de knipser." Canon lancerer en kameraserie specielt rettet mod kvindelige kunder. (noget for ligestillingsrådet?). En undersøgelse blandt kvinder godtgjorde at kameraet skulle være lille, fladt, sort eller sølv, kvinder under 31 ville dog have lyserødt, lyseblåt eller hvidt.

Gud hvor åndsvagt sagde hustruen (heldigvis) ikke et ord om hvad det kan. Hun har selv sidste år forsynet sig med et pænt stort Canon spejlreflekskamera med så mange tekniske finesser at hun stadig udforsker dem, og det tager fremragende billeder , det er det der tæller.
Her ses hustruen, kameraet og yndlingsmotivet; der skal begyndes i tide.

Jeg har købt nyt tøj. Det er nu ikke særlig spændende for mænd at købe tøj, en del kvinder derimod synes at elske det. Hvorfor denne forskel, er den genetisk dobbelt X-bundet, socialt eller kulturelt betinget? Næh det tror jeg ikke, jeg vil blot stille det enkle spørgsmål: ville kvinder synes lige så meget om at handle tøj hvis deres slagtilbud så således ud:

Hvor mange ville opleve spænding ved at købe strømper ?

Nu er jeg nok lidt uretfærdig her, der var faktisk også mere farvestrålende sokker:

Hvad var det så der lige lokkede mig til at købe tøj, jo det var noget ekstra farvestrålende i vinduet, et skilt i "signal green" og "fire orange" hvor der stod 50% og ophørsudsalg. Tal er til at forstå.

Således nyekviperet måtte jeg bare have en mærkevare og valget faldt på en krokodilleskindstaske, ganske lille men dog en "Samsonite":

og jeg trængte virkelig til et nyt penalhus.

status quo

Status quo, 40 år, som tiden går. I Randers kunne vi opleve dem og deres fantastiske spilleglæde i lørdags. Vi oplevede dem på hver sin måde, yndlingshustruen opførte en sand "vild med status quo dans" mens undertegnede nød og indåndede musikken, som tilogmed kunne mærkes som vibrationer i vandflasken, ja du læste rigtigt vandflasken, da vi så gulvet i hallen efter koncerten med et lag af plastikølbægre og sjatter der klistrede til fødderne så var det bare for svinagtigt.
P.S.Vi kan godt lide øl og nyder den gerne under civiliserede former og nej vi er ikke snobber trods det at vi mest kommer for musikkens skyld.
Læs om gruppen her http://www.statusquo.co.uk/
Min tredje LP var deres første, nemlig "Pictures of matchstick men", LP'en floppede og solgtes billigt, de havde stakkevis i Bristol music center på Strøget i København, til halv pris, Kr 17.95. På denne LP findes det vidunderlige nummer "Ice in the sun" som jeg heldigvis fik hørt live i Randers, lykken var fuldkommen. De kan bare spille og gør det med en glæde der lyser ud af dem.

Dagen derpå ville vi en tur i Randers regnskov, men det er hårdt at være turist i november, stedet har åbent 353 dage om året, men ikke den sidste uge i november, ærgerligt når vi nu var på de kanter.

Apropos quo så hedder Rip, Rap og Rup:
Qui, Qua e Quo på italiensk. Herligt fundet på.