Jalle er selv god til det med fodbolde
Inga har drivhus og selv om vi er ca 80 km nord for polarkredsen så gør golfstrøm og midnatssol at tomater gror udmærket her, særlig hvis man vander dem förstås (et behændigt svensk ord som jeg ikke kan oversætte).
Vi blev indlogeret på Forest Hotel, den tidligere skovbrugsskole,
Inga viste Emma brændeovnen af fedtsten, iøvrigt findes Sveriges største fedstensforekomst i Lautakoski ikke langt fra Tärendö. 
Vi blev budt på god mad og afsluttede måltidet traditionelt med glass och hjortron.
Hustruen har forresten også plukket bær (i haven) og syltet:
Selvfølgelig har jeg kørt med dampsærtog siden, men plandamp! Det kan man de nærmeste weekends på den lille bane fra Niebüll til Dagebüll Mole, http://www.neg-niebuell.de/. Neg har indlejet en 52'er og kører 3 dobbeltture ad denne særprægede bane der trods det flade landskab snor sig i snævre kurver
og kravler over et dige 
for at til slut køre gennem en port i det sidste dige
og nå færgehavnen i Dagebüll.
Årsagen til kurverne skal søges i marskbøndernes uvilje mod at afgive jord til banen, så den tidligere smalsporede bane måtte følge markskellene! Der er en livlig trafik med turister og togene er velfyldte. Der var flere trainspotters både i toget og langs banen.
Jeg var stensikker på at den ikke var lokal og spurgte, den var fra Norge hvilket ser rimeligt ud.
Her på vejen sydfra kommer vi til Tärendö, jeg har altid syntes det var lidt pudsigt at man kommer til byskiltet og så er der én gadelygte. 
Længere fremme når vi vejkrydset, hvor hustruen og jeg stod af postbussen den 10.september 1977 for at bosætte os i Tärendö.
Som man kan forstå kørte vi en del bil på ferien i år (89 mil), men kære Connie den kørte på bioetanol - og den var endda et par kroner billigere end bensin pr. liter!
Ca 40.000 ja det var fyrretusinde !
Der leges på legeplads og spises sandwich is - der er ren feriestemning.
Korpilombolo, ligger så langt fra den finske grænse at der er et b i navnet, b findes ikke i det finske sprog udover en knap halv side låneord i ordbogen. 
Efter et par dejlige dage i Korpilombolo drog vi videre til Tärendö, i de næste mange blogindlæg vil jeg gerne præsentere den smukke by ved bifurkationen. 
Korpilombolo ligger rigtig pænt, bjerget overfor indeholder forøvrigt en pæn portion guld.
Nu kom vi jo nord for polarcirklen og der er midnatssol, yndlingshustruen strålede af ren glæde over at være "hjemme". 
Så skal man jo lige vænne sig til at man går i seng med solen.
Det er betagende og utæmmet natur,
Vi skal unde os den slags og ikke kun småborgerligt jage ussel CO2.
Men selvfølgelig klør det i fingrene på Vattenfall, et noget selvmodsigende navn, da de mest arbejder på at udrydde den slags.
En der arbejdede for Vattenfall sagde engang til mig: ved du hvor meget det koster at lade Kalixälven være uudbygget ? Han så det som en udgift at vattenfall ikke kunne tjene ½ milj kroner i minuttet på det her. Ussel mammon.
Vi nåede altså til Luleå og her ventede en lejet bil. Vi kørte ad E4 østpå.
I Töre kører man videre nordpå ad E10 og når 
Hvis du ikke ved hvad surströmming er, så lad mig afsløre at det er en ganske særlig delikatesse, der især spises ved præmieren den tredje torsdag i august. Den kræver en vis tilvænning og det er en gæret sild. Læs gerne videre her: http://www.surstromming.se/
Efter Storträsk følger Träskholm, Myrheden og Långträsk, der er meget träsk på disse kanter (myr lig mose)
Dette er et träsk, men der er ingen träsktroll (som Shrek); 
Her er Piteälven der giver Älvsbyn sit navn, byen er kendt for sine udmærkede typehuse http://www.alvsbyhus.dk/ og sit bageri http://www.polarbrod.se/.
Der er ikke så meget man kommer sovende til her i livet, men med SJs nattåg kom vi sovende til Vännäs. Her ses toget så svinge til højre for at komme til Umeå, det er er der vi plejer at stå af. Denne gang er det dog Emma og hendes forældre der stiger på toget for videre rejse til Luleå.
Det er noget særligt at tage toget til Övre Norrland, det er et rigtigt tog dvs med både sove, ligge og spisevogn, ses her med datter og hustru 
toget er ofte langt - særlig om sommeren, her ses forreste halvdel.
Videre nordpå går det gennnem tyndt befolkede egne. 
Det er slet ikke en udmattende biltur på en uendelig og kedelig motorvej der er ferie for os.
Vi skal ikke engang sydpå, 
Vi skal heller ikke i vandland eller Legoland ?
