Sidder her på årets korteste dag og mærker at den er ved at forsvinde.
I nat forsvandt der en time og selvom jeg havde forberedt mig ved at stå tidligt op den seneste tid så føles denne dag som om den er gået før den kom. Man er ligesom ude af takt, nå det med at marchere i takt har nu aldrig huet mig, men dagen er faktisk ødelagt, det gode vejr har kompenseret lidt for den traumatiske oplevelse, men jeg vil have svært ved at falde i søvn i aften og være dødtræt imorgen tidlig hvis det går som det plejer.
Men lyse aftner kan være smukke.
Efter dette hjertesuk lige et link til madbloggen som jeg burde have sat ind i seneste indlæg: http://maaltider.blogspot.com/
1 kommentar:
Fint billede. Tænk på alle disse lyse aftner som kommer.Fortsæt med at stå tidligt op og læg dig ved 21 hver dag. Så tror jeg at du snart har vænnet dig til det.Nu ses vi snart. Elsker dig.
Send en kommentar