Efter en dejlig ferie kommer man hjem til Danmark, et sted hvor det helt absurde og sørgelige bare sker. Jeg føler mig old and grumpy, der er nemlig ting der ikke kan undskyldes. Jeg savner ord for disse handlinger!
Hvad er det så som er "så forfærdeligt" ?
Den ene hændelse der får mig op og markere er hærværk i Hyskenstræde. Politiet var tilstede og greb ikke ind over for de forkælede unger der ødelagde for fornøjelsens skyld. En af dem blev tilmed interviewet i en af gratisaviserne hvor han fortalte hvor høj han var blevet af ødelægge og folk havde jo forsikringer.
Så er der lige det med politiet, informationsbetjenten der blev "afhørt" i TV-nyhederne sagde at man jo "ikke lige havde tusind mand til at gribe ind! "
Det ville ellers have været en ret så effektiv indgriben, Hyskenstræde er under 300 meter lang og det ville da være ret mange "ordenshåndhævere" (som de vist kaldes) pr meter.
Gad vide om de autonomes supportergruppe "mødre mod politivold" har afskrækket politiet, man skal jo lytte til brugergrupperne nu til dags!!
Dagbladet "Børsen" kan den 13.maj 2009 meddele, at den store frelsende klimakonference kræver 5-6000 betjente ekstraordinært! Gad vide om de kan finde dem eller om vi kan risikere en del ulovlige CO2 udslip ???
Nok om det, der er sket værre sager, en fodbold-idiot har med sin bil myrdet et 8 måneder gammelt barn og kvæstet de lykkelige forældre, det rubriceres som uagtsomt manddrab, som om det at sætte sig bag rattet i stærkt påvirket tilstand og køre 150 km /h kan kaldes uagtsomt manddrab. Nej der er ingen formildende omstændigheder. Det er mord og mine tanker går til de to stakkels forældre der skal leve videre.
Her holdes et minutsstilhed - mindst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar