søndag den 22. juni 2014

Det har været midsommer.

Efter en periode med fint vejr undtagen for høfeberplagede, se blot pollenpollutionen her

Blev vejret mere midsommeragtigt, dvs 10 grader og skyet med byger, sne i Kiruna.
Pyt med det en lille midsommeraftens-spadseretur blev det til.
og et foto samme sted som det ovenstående

 det blev da ret godt,vi prøver et til -  med gadelampe.
 

Hustruen havde dækket op i fiskens tegn:

og de af Jer der er på facebook kan nyde vores traktering af den svenske sangskat.

Fra nu af bliver dagene umærkeligt kortere -  nyd dem.




søndag den 15. juni 2014

Skoj på hoj.

Sidste sommer mødte vi adskillige smågrupper af jævnaldrende cyklister 
på jagt efter orienteringskontroller i nærområdet. 
Da orientering er en herlig beskæftigelse slog vi til i år 
og købte Umeå orienteringsklubbs "skoj på hoj"-kort. 
Hustruens vidundercykel har også computerproblemer så den er til reparation. 
Denne PC er nu genoprettet efter nedbrud,
windows 8.1 konverteredes ned til windows ca.4.
 Det har kostet ca 4 dages tankevirksomhed med tilhørende frustration.

Tilbage til cykelorienteringen, hustruen tog sin back-up-cykel (den lille rappe blå)
og sammen begav vi os ud på Röbäcksslätten på skærmjagt. 
 The green, green grass of home.

 Udsigt fra kontrol nr.35.

"...og så lige lidt orange" på vej.

 Ude i Södra Röbäck bor selv fuglene luksuriøst.

   Under the blue surburban skies.

Billedet giver mig anledning til at reflektere! over det her med lagring i skyen,
da Microsoft en overgang ikke ville kendes ved mig, er jeg på en måde glad for at 
jeg endnu ikke har noget ude og svæve i cyberspace.
Lad mig kort konstatere at Windows 8,1 kan meget som rammer forbi mig som målgruppe.

Bare rolig jeg vender snarest tilbage til vores Ö-viksudflugt.

søndag den 8. juni 2014

Det er blevet sommer !

Sidder på terrassen med min nye skødePC og nyder livet med yndlingshustruen. 
Behagelig varmt og en let brise, det føles som sommer. Der er også klare tegn på sommer:
 Af og til breder lugten af tændvæske sig
og røgsignaler bebuder at den stundende middag ai Ferri snart er klar
.

Et andet tegn på sommer er "kosläppet":


Det er noget af en familiefest i det grønne:
Her spiser yngste barnebarn en egenhændigt rullet bolle (joint venture med grandad).

Det ældste barnebarn ville hoppe i hoppeborgen 
og hun betroede mig at det ikke var sådan en som kunne blæses op.

Man kan vel nærmest kalde det en økologisk hoppeborg.

og kunsten at binde en midsommarkrans er det vigtigt at få overleveret til næste generation.

Så nyd nu sommeren indtil næste indlæg.





mandag den 2. juni 2014

Ö-vik revisited.

Det er nu blevet juni og livet går videre. Hustruen foreslog noget overraskende en forkortet weekend i Örnsköldsvik. Så med Norrtåg drog vi sydpå med 180 km/h og nåede frem efter en time (hvor langt er der til Ö-vik? ville en regnebog fortsætte). Vi kunne først tage afsted efter 12, da der var planlagt ret meget banearbejde i forbindelse med Kristi Himmelfarts dag, der blev også en del uplanlagt banearbejde omkring Stockholm hvilket kommenteredes i Expressen som "Tågkaoset i Norr"; med det mentes syd for Uppsala. Nå tilbage til emnet, vi kom frem og spiste frokost på Café UH  - se:  http://www.cafeuh.se/  
Vi fandt så hen til hotellet. 


 Bemærk at jeg lige fik en gadelampe med


og tænk engang på værelset hang der akvareller af
Elisabet Englund - her et med titlen "Korpis i Tengeliö" - helt hjemligt. 


Her er jeg på vej til værelset..


efter at have taget et billede af dette fine vindue:


Efter at have fordrevet lidt tid på værelset gik vi i byen. 
(fortsættes i næste indlæg.)