Ja undskyld der ikke bliver skrevet så meget på bloggen for tiden, men der sker meget i verden og det er ikke gode tidender der når frem fra Japan og Libyen. og nå ja Elfenbenskysten, men den er vi lidt lige glade med vi bruger ikke så meget elfenben længre.
Atomkraft er meget sikker - og giver ingen CO2-udslip - sommetider kan vi tvivle lidt på budskabet. Jeg synes det er frygteligt at japanerne skal udsættes for en strålingsfare, de er jo det eneste folk der har tidligere erfaringer af den og dens følger.
I Libyen kan man se hvad der sker når man ikke kan gå på efterløn som leder af et land, løjtnant Daffi havde da vist ellers de økonomiske muligheder, altså indtil fornylig.
Så er vi altså endnu engang i krig og hermed giver vi vor tidligere statsminister lejlighed til at vise hvad han duer til! forrige krig åbnede op for den post han nu beklæder. Heja Anders!
Det er ved at gå op for befolkningen at krig koster penge, sådan nærmere betegnet spidsen af en jetjager eller deromkring. Vi har også indset at der er menneskelige omkostninger ved krig. De smidte bomber er nok nogen med datomærkning der alligevel skulle bruges, men de læderede soldater er mennesker.
Nu skal man vel ikke være så negativ, trods alt drejer det sig jo om fredsmissioner, beskyttelse af dele af en befolkning og vor olieforsyning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar