En brand bidrager til 20 % af al CO2 udledning til atmosfæren, jeg håber Connie ser på TV og følger afbrændingen af regnskoven i nyhederne . "Lige nu brænder store skovområder i det nordlige Brasilien. Amazonas regnskoven er fredet, men i takt med at priserne på fødevarer stiger, så stiger fristelsen også hos både landmænd og fattige til at forgribe sig på den frugtbare regnskovsjord." citat fra http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2009/Klima/Klimakorrespondent/Artikler/20090827190915.htm 
Skovrydningen medfører, at der er færre træer til at optage CO2 og dermed til at begrænse indholdet af drivhusgassen i atmosfæren. I dag frigøres der flere hundrede millioner tons CO2 om året ved afbrænding af regnskoven. Situationen i Amazonas er ikke enestående. I Thailand er mere end 17 millioner hektar regnskov blevet ryddet, og skovens oprindelige areal er blevet mere end halveret. I 1950 dækkede regnskoven 50 pct. af Thailand, i starten af 1990'erne dækkede den kun 25 pct. Regnskove ryddes også i lande som Indonesien, Malaysia, Laos, Cambodja og Vietnam. Alle steder har det fatale konsekvenser for naturen og de oprindelige beboere, men regnskoven er blevet en vigtig brik i de fattige landes økonomi.
Opdateret af Lars From, maj 2008"
En rigtig god kronik fra jyllandsposten igår er det umuligt at finde under klima på deres hjemmeside så den kan jeg ikke henvise til det er synd for den var meget saglig og informativ. Jeg vil så i stedet trøste bloglæseren med et par billeder af urørt skov fra Tärendöholmen.
Her et tegn på at selv en fældet skov giver nyt liv, der var heldigvis ikke en eller anden nørd der gravede den ned i en plastikpose.
Her et uddrag fra jp.dk om regnskov:
"Siden begyndelsen af 1990'erne har medierne fortalt foruroligende historier om fældningen af regnskoven, og de fleste mennesker vil nok sige, at der bør gøres noget for at bevare regnskovene. Men hvorfor er det i grunden så vigtigt? I regnskovens fugtige og varme klima findes over halvdelen af verdens dyre- og plantearter, og skoven rummer store naturressourcer, der bruges i bl.a. medicinalindustrien. Rydningen af skoven truer denne biodiversitet. Amazonas er også hjemsted for både indfødte indianere og folk, der lever som gummitappere, fiskere og småbønder. Disse folk mister deres land, og deres livsvilkår ændres væsentligt, hvis regnskoven forsvinder. Samtidig spiller regnskoven også en vigtig rolle i forhold til indholdet af CO2 i atmosfæren. Amazonas udgør verdens vigtigste CO2-reservoir, fordi træerne, når de vokser op, optager solenergi og forbruger CO2, som herefter lagres i træerne - indtil de evt. fældes og brændes af.Skovrydningen medfører, at der er færre træer til at optage CO2 og dermed til at begrænse indholdet af drivhusgassen i atmosfæren. I dag frigøres der flere hundrede millioner tons CO2 om året ved afbrænding af regnskoven. Situationen i Amazonas er ikke enestående. I Thailand er mere end 17 millioner hektar regnskov blevet ryddet, og skovens oprindelige areal er blevet mere end halveret. I 1950 dækkede regnskoven 50 pct. af Thailand, i starten af 1990'erne dækkede den kun 25 pct. Regnskove ryddes også i lande som Indonesien, Malaysia, Laos, Cambodja og Vietnam. Alle steder har det fatale konsekvenser for naturen og de oprindelige beboere, men regnskoven er blevet en vigtig brik i de fattige landes økonomi.
Opdateret af Lars From, maj 2008"
En rigtig god kronik fra jyllandsposten igår er det umuligt at finde under klima på deres hjemmeside så den kan jeg ikke henvise til det er synd for den var meget saglig og informativ. Jeg vil så i stedet trøste bloglæseren med et par billeder af urørt skov fra Tärendöholmen.
Her et tegn på at selv en fældet skov giver nyt liv, der var heldigvis ikke en eller anden nørd der gravede den ned i en plastikpose.
men vinterberedskabet var der
Tärendö er en udspredt by på ca 5 gange 10 km, bebyggelsen ligger langs de 2 elve (Kalixälven og Tärendöälven)
Her ses Torrfurulogen som opførtes den først vinter vi boede i Tärendö.
her er så den store scene , hvor jeg har hjulpet med at rigge scenen og tage udstyret ned natten efter sammen med et herligt sjak af idrætsforeningens hjælpere med formanden Ola i spidsen. 
Her ses hustruen på vej over til byen. Har hun travlt fordi det er frokosttid? Vi spiste på 
Jeg fik en J & J Hightower - en slags pindemad som det ses. 
Hjemme igen er jeg så klar til at gå igang med Chasha-shamdeh, kyllingekødet ligger færdigmarineret i posen, en praktisk måde at marinere på. "Here just a quick spin around the ingridients"
Den ses her med et par af trofæerne, således slutter jeg mig til skaren af haveejere der bekæmper naturens mangfoldighed - ihvertfald på dette punkt. Er man så en enfoldig haveejer? ja det er man vel så.
Her en lade der har kendt bedre tider.
og et mosestrøg med kæruld ved "elljusspåret", 
byens skispor med belysning.
Her ses tydeligt at der er forskel på sommer og vinter; om vinteren går her et skispor.
Iøvrigt synes jeg det er lidt pudsigt at der er en interstadial opkaldt efter Tärendö, den afløste iøvrigt Brørup-interstadialen under Weichsel-nedisningen, vi bor pudsigt nok nu i en naboby til Brørup!
I Tärendö kan man finde det der kaldes den højeste kystlinje, når man går i landskabet kan man finde sporene af den tidligere strandlinje.
Fra mit arbejde var der udsigt over Kalixälven og buebroen.
Når solen skinner om natten kan man forsøge at gengive oplevelsen.
Dette er et par af de traditionelle postkortagtige fortolkninger
