Idag og igår stod den på kursus i Vejle, der blev lige taget et par billeder på vejen.
Jo der var da også gadelamper i Vejle, men husene er nok mere spændende, i forgrunden "de danske bomuldsspinderier"s gamle bygning engang en financiel gyser, men dem er der jo så mange af, hvor der handles der snydes som man siger. Der er minsandten ved at blive efterår. Egentlig en dejlig farverig tid med en egen klarhed i luften.
Det føles som efterår, blæsende og koldere, så jeg har taget et billede fra forårets rejse til Rhein-Ruhr, den knytter til tirsdagstemaet. Temaet "gammelt og nyt" er vist godt nok opfyldt, men min titel ville nok snarere være: "My home is my castle"
Vi har været til 60'erfestival i Odense, sammen med ca 5000 andre i næsten samme alder, i et kæmpetelt og til tonerne af nogle af de gode gamle bands.
Bedst ifølge mig er the Searchers, de spillede selvfølgelig deres allerbedste, "Sweets for my sweet" en melodi der gør mig rigtig glad. Mit klip med den kunne ikke uploades, men hør den her i stedet:
Da jeg havde hørt The Searchers på en anden 60'er festival for et antal år siden, udbrød jeg spontant: Nu kan jeg godt dø, nu har jeg hørt The Searchers live, heldigvis er døden ikke indtruffet hverken for mig eller nogen fra gruppen, så de kunne nydes igen i fulde drag.
De spillede iøvrigt også: "Take me for what I am worth" min første single med dem og noget jeg engang har sagt til mit hjertes udskårne; vi var da også som nyforelskede til det nummer.
Her følger lidt stemningsbilleder:
"While my guitar....."
lige en hilsen til Ronnie. Lydmanden lykkedes at udskifte guitar amp'en midt i et nummer, flot klaret !
Der er noget specielt med at færdes i den fri natur, bekymringer og stress har det med at fordampe og man gribes af en indre ro.
Tirsdagstemaet er en svenske hjemmeside der kan inspirere kameraejere til at få taget nogle billeder, hver uge gives et tema og man linker så til sine billeder på http://tisdagstema.se/, et tema var netop fredfyldt.
Der ewige Stadt - Roma varer ikke evigt på denne blog, hvis nogen nu havde troet det.
Den smukke lørdag tilbragte jeg på jernbanemuseum og nød dampslag og kulrøg, heldigvis løb jeg på min gamle ven og skolekammerat Benny der var samme sted med sin kone. Vi fik snakket en hel del over en kop kaffe, rigtig hyggeligt. Her følger så lidt ferroviale indtryk.
Her ses næsten et af barndommens kystbanetog.
Søndag tog hustruen og jeg en cykeltur til Åtte bjerge.
Er det her mon en reklame for hvad-hedder-den-mon-nu-alliance, et kryds helt ud i det blå.