onsdag den 26. oktober 2011

Yndlingshustruen er flyttet.

Som man nok har forstået bor yndlingshustruen og jeg i hver sin del af Norden, helt efter aftale skal jeg skynde mig at tillægge. Derfor har hun også forladt blogfællesskabet og fået sin egen igen:
                                             
                                                 Elskede husk nu kodeordet denne gang!

Da jeg fortalte at jeg havde købt enkeltbillet til hustruen da vi tog til Umeå, bemærkede en kollega at det var der nok mange mænd der ville misunde mig,
ellers var vi senest på vej til Tärendö før diverse valgkommentarer, dem bliver der ikke flere af nu det er et valgløfte !
Her er så nogle gadelamper i centrum (Isokylä), statuen af bygdens skistjerne er tilkommet
Buebroen ligner sig selv men har fået belysning mm.

                                               Her er skistjernen Charlotte Kalla live - til højre.

                     Derefter underholdt PekkaPower og alt var som det skulle være på Holmen.

 Vi mødte rigtig mange gamle og gode venner, det var vidunderligt.

lørdag den 8. oktober 2011

Valgflæsket brændte på.

Så har vi fået en ny regering efter valget. Med valgløfterne er det gået ad ht - men H.T. selv smiler glad over at have fået magten mens hun forsøger at forklare vælgerne, at fordi man har fået magten kan man jo ikke bare bestemme.
Der er jo en væsentlig forskel på før og efter, ligesom med kernekraftskatastrofer som er så usandsynlige før og så virkelige efter de er sket.
Vi må jo også forstå at den uduelige borgerlige regering har indført en fedtskat som også rammer valgflæsket, så nu må vi lære at leve magert (og sundt ?).
Men smilende Helle trøster os, nu bliver Danmark radikalt forandret
- til det bedre håber vi, vær i det mindste glad for at du kun holder ferie i Grækenland.
Jo minsandten - den røde sidder til venstre.