Ja der må da være en grænse for kriminalitet og udanskhed. Den skal også markeres det er meget på den politiske dagsorden og megen forvirring opstår. Der er forslag om et antal bomme og skilderhuse til grænsevagterne og diskussion om vagternes længde.
Sådan en grænse gør stor nytte når man ved indrejsekontrol vil stoppe tyvekoster på vej ud af landet ingen tvivl om ded. Man vil også kunne afsløre manglende betaling af pant for tyske dåser, en ret alvorlig miljøforbrydelse som måske kan få tyskerne til at indse nytten af at indføre grænsen fysisk, især når de kan beholde pantpengene da dåserne alligevel havner i den danske natur.
Men det bedste ville være en mere tæt aflukning af landet og der er jo kun ca 66 km landegrænse, så hvad koster en pæn høj ligusterhæk i den længde, den må vel højest være 1,80 meter ifølge hegnsloven men hvis den er god og tæt må den kunne fylde sin funktion, at holde fremmede ideer og kundskab ude og måske kan vi beholde noget af alt det der outsources til udlandet.
Det er bedre end en mur og bidrager til en god CO2balance, og problemet med at Jellingestenene er ved at gå til af alder kan man løse ved at få lavet et par nye for eksempel med teksten: Pia plantede denne hæk og gjorde danerne danske. Der er sikkert mange folkepartister der frivilligt vil stille op og klippe hækken mens de synger: det haver så nyeligen regnet ( så kan hækken også bedre vokse når den får vand ). Hvis ikke der er frivillige så kan jobcenter Danmark sikkert finde egnet arbejdskraft. Danmark vil ydermere se godt ud set sydfra og få unik grøn profil.
Der må jo være en grænse selv for dumhed.
Efter dette indlæg i den vigtige politiske debat vil bloggen lukke indtil videre på grund af flytning.