Endnu et år er vi velsignet med noget der med rette kan kaldes vinter og nej vi er ikke sneet inde, derimod er der meget stille og fredeligt i tilværelsen og der har indfundet sig en vis Blog-tørke, desuden har min hustru "hacket sig ind" og er lettere utilfreds med at skulle være med under bedstefarlars-navnet. Jeg vil prøve at finde en salomonisk og ægteskabeligt acceptabel løsning på dette.
Da der nu ikke sker noget særligt i livet så har jeg fundet lidt fra sommerens biltur gennem Sverige.
Lad mig præsentere:
Her lå også noget så sjældent som en ægte kongsgård, noget jeg kun har hørt i barndommens fortællinger men her lå en helt ægte en af slagsen, ruinerne af klostret er meget dekorative og må tale for sig selv:
