When blue turns to grey

Der er en del der er ved at være trætte af vinter, det er jeg nu ikke.
Her er et forårstegn, tagdryp, som kan trøste.
Her i Danmark er den blå vinterhimmel og frostvejret blevet til grå himmel og beskidt sne der forsvinder hastigt. I Umeå var det stadig vinter i uge 7 og her leger Emma på en frossen fisk, temperaturen var -18 som i dybfryseren.

Der er også et stykke tid til det bliver cykelsæson.

Sne og isskulpturer er ikke lige det man kalder varige kunstværker

Her et view mod banegården med is, sne og glasskulptur.

En del tid er gået med at se på de olympiske vinterlege i Vancouver.

Den Tärendöfødte Charlotte Kalla tog Sveriges første guldmedalje, se her
http://svtplay.se/v/1890629/rapport/os-guld_till_charlotte_kalla?cb,a1366518,1,f,-1/pb,a1366516,1,f,-1/pl,v,,1889066/sb,p103264,1,f,-1

Hun tog også sølv i parsprint, men igår var hun ikke med i medaljestriden. Det var dog et spændende opløb på tremilen, ekstra morsomt at følge det på NRK 1!

På målstregen var der kun en knap meter mellem guld til Polen og sølv til Norge.

Her ses min smukke hustru i sovevognen på vej nordpå fra Stockholm. Som det ses er der lagt op til aftenhygge. Rejsemålet var atter Umeå eller mere præcist Röbäck hvor barnebarnet bor med sine forældre.

Emma er netop blevet 3 år og fik blandt andet dette legesæt til teselskabsbrug, jeg synes at teposen som ses i forgrunden er rigtig smart fundet på. Emma legede rigtig meget med sagerne så det er jo godt den slags lagkager ikke sætter sig på sidebenene.

Er det nu gået helt skævt med klimaet, sammenlign med samme sted i mit indlæg af 30.januar, taget en måned tidligere.Nej det er hel normal vinter 15-20 grader men solen begynder at gøre sig gældende og tagdryppet er begyndt.Læs mere om datterens reaktion på dette forårstegn her:
http://annebjornstrom.blogspot.com/2010/02/alsklingsvader.html

Bagatelgrænse.

Der burde være en bagatelgrænse, i politik og medier - eller er det fordi der ikke sker noget særligt i den hjemlige andedam at småsager for lov at løbe grassat ?
Selv det kongelige danske skattevæsen har en bagatelgrænse !!

Må statsministeren tage på vinterferie med sine børn uden at spørge Bertel Hård om lov.

Må mødregrupper træffes uden fædre for at mindske mobning i en skole? eller er det diskriminering af fædrene.

Er madpakken et særligt danskhedssymbol som staten skal holde fingrene fra og som er hævet over kommunalt selvstyre ?

Må håndværkere overhovedet gå med kniv ?

Hvorfor skal en kendt person dømmes for 6 gram kokain når man i danske dameblade har kunnet finde artikler om brugen af kokain som en naturlig sag for kvinder der jo er såååå overbebyrdede med krav på tilværelsen.

Og så kommer ugens mest spændende indslag fra torsdagens aftenTV:

Polyamori.

Ja det er altså kvinder med flere ligestillede kærester. Begrebet blev udsat for både Feminas og aftenTVs store blowop-procedure og fyldte en rum tid på sendefladen med rigtige levende eksempler.

Det er altså en slags kvindelig pendant til flerkoneri vi er vidne til, spændende og anderledes, i følge den kvindelige programvært.

Det er ikke det ordvalg man plejer at bruge om flerkoneri eller har jeg fordomme ?

Hvad med at debatten drejede sig om mere væsentlige sager ?

Jeg spørger bare

- og inden det bliver for kedeligt så er her lige et par friske indtryk fra Gaudi-udstillingen på Koldinghus:

Her kan du læse mere om udstillingen: http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=3160

genoptryk

Der skrives meget om tegninger af profeten og nu har hr Westergård offentligt forklaret det som jeg hele tiden har troet, nemlig at billedet forestiller en terrorist. Tegneren har desværre ikke placeret bomben der hvor de ellers er anbragt omkring livet, men der antydes at terrorister har knald i låget. Når man kaster en pind ind i en flok hunde hyler den der bliver ramt! Jeg kan godt forstå at terrorister frygter denne tegning der afslører dem i den grad. De er nogle feje hunde. For lige at præcisere det så gælder det alle terrorister uanset hudfarve, nationalitet, politisk standpunkt, sexuel orientering eller sågår trosspørgsmål. Diktaturer har altid frygtet humor, de er som regel i sagens natur helt humorforladte.

Desværre blev det som tegningen her viser.