sommeren går på hæld.

Vi fulgte efter flyttebilen nordpå til Röbäck og flyttede ind, her er udsigten taget den første morgen i vort nye hjem. Nærheden til Barnebarnet og hendes forældre er et stort plus og vi omgikkes rigtig meget:

Men vi tog også en "ferietur" efter at have pakket en del ud og indrettet en del,
tog vi med tog til Luleå og så bil derfra og..

frokost på Nilles bar og siden blev det fotostop ved Jockfall

Så er der ikke langt til Tärendö hvor vi havde lejet en hytte den sidste del af "Tärendöveckan".

Fatter og mutter går til marked.

Allerede tidligt i ferieplanlægningen bestemte vi tidspunktet så vi kunne komme på Pajala marked. Bogen "Populärmusik fra Vittula" udspiller sig i Pajala og der er kommet et skilt op med de fra bogen kendte lokaliteter. Læs mere her http://www.aftonbladet.se/kultur/article33157.ab?service=print En anden skiltning mere typisk for området (og gadelamper): Når man tager på marked møder man folk man kender, her har Emma mødt en. Datteren foreviger øjeblikket.

Her er det hustruen der blev glædeligt overrasket af en tidligere kollega.

Selvfølgelig køber man ind på et marked, vi har tidligere købt keramik fra http://www.bakkelykeramik.dk/, det gjorde vi igen

Emma har noget med luftballoner efter "Rasmus Klump i Mexico" blev læst højt for hende, hun elskede det ord i lang tid.

Feriestemning i Korpilombolo

Heroppe i "en god bid af Sverige" lever man til stor del af skovbrug, det er sæson for at plante nye fyrretræer hvor man har fældet, gæt hvor mange små fyrretræer der her er klar ?
Ca 40.000 ja det var fyrretusinde !

Der leges på legeplads og spises sandwich is - der er ren feriestemning.Korpilombolo, ligger så langt fra den finske grænse at der er et b i navnet, b findes ikke i det finske sprog udover en knap halv side låneord i ordbogen.

Korpilombolo har været en selvstændig kommune og det kan man endnu finde spor af. Det er en meget grøn by som det ses.

Efter et par dejlige dage i Korpilombolo drog vi videre til Tärendö, i de næste mange blogindlæg vil jeg gerne præsentere den smukke by ved bifurkationen.

Længere nordpå

Rejsen nordpå fortsætter, vi standser i Storträsk 1013,4 km nord for Stockholm, bygningen på billedet huser signalanlægget, det fjernstyres fra Boden 131 km længere nordpå.

Vi er standset for at krydse 9273 der her ses på vej sydpå.Efter Storträsk følger Träskholm, Myrheden og Långträsk, der er meget träsk på disse kanter (myr lig mose)Dette er et träsk, men der er ingen träsktroll (som Shrek);

læs om barnebarnet Emmas talenter her:
http://annebjornstrom.blogspot.com/2009/05/min-dotter-skadespelerskan.html
Efter endnu et par träskstationer (Järneträsk og Korsträsk) når vi Älvsbyn, så er vi endelig i Norrbottens län, amtet der fylder 25 % af Sveriges areal dvs 105000 kvadratkm, sådan ca. Schweiz, Holland og Danmark sammenlagt. Der er masser af fri natur og frisk luft. Det med den friske luft smagte vi første gang 10. september 1977 da hustruen og jeg nåede netop til Älvsbyn

Togpersonalet på Norrlandstogene kendes let igen på sovevognslisterne, der ses bag ryggen på den kvindelige konduktør, den mandlige har en anden måde at opbevare den på

Her er Piteälven der giver Älvsbyn sit navn, byen er kendt for sine udmærkede typehuse http://www.alvsbyhus.dk/ og sit bageri http://www.polarbrod.se/.

Wenn jemand eine Reise...

Dette er fortællingen om ferien, men også om gensynet med Tärendö - byen i Norrbotten hvor vi har tilbragt en temmelig stor del af vort liv.Der er ikke så meget man kommer sovende til her i livet, men med SJs nattåg kom vi sovende til Vännäs. Her ses toget så svinge til højre for at komme til Umeå, det er er der vi plejer at stå af. Denne gang er det dog Emma og hendes forældre der stiger på toget for videre rejse til Luleå.Det er noget særligt at tage toget til Övre Norrland, det er et rigtigt tog dvs med både sove, ligge og spisevogn, ses her med datter og hustru toget er ofte langt - særlig om sommeren, her ses forreste halvdel.
Videre nordpå går det gennnem tyndt befolkede egne.

Ferielængsel

Ferien nærmer sig og det er ikke drømmen om en strand i troperne -

Det er heller ikke en badestrand i Danmark -

Det er slet ikke en udmattende biltur på en uendelig og kedelig motorvej der er ferie for os.

Vi skal ikke engang sydpå,

Vi skal heller ikke i vandland eller Legoland ?

læs mere om ferien i kommende numre af denne blog - stay tuned !

Vi skal besøge en fast læser.

Tillad mig at præsentere den anden faste læser af bloggen, vor kære datter som gav inspirationen til denne blog. Da hun bor rimelig langt væk har vi stor glæde af at læse om stort og småt i hendes familjes tilværelse.

Nej der er ikke bloggen hun er ved at læse, men hendes er værd at læse,
køkkenchefen anbefaler:
http://annebjornstrom.blogspot.com/2009/06/ma-hajarna-vila-i-frid.html jeg kan se det for mig og et barns sorg er nok noget af det værste man som forælder kan opleve, heldigvis laver de stadig DVDer med hajer.

Jeg mindes en ulykkelig datter der glemte en sød lille plastdelfin i en bus i Stockholm, undertegnede gjorde sig uven med hustruen da jeg under påskud af at ville fotografere tog istedet hastede ud på Skansen og købte en ny delfin for senere at dukke op i Storkyrkan for at glæde datteren.
http://annebjornstrom.blogspot.com/2009/06/roback-here-we-come.html

læs her om at glæde sig til vor kommende ferie sammen
http://annebjornstrom.blogspot.com/2009/04/var-halsad-vackra-tornedal.html
og vi skal besøge: http://annebjornstrom.blogspot.com/2008/11/jag-och-familjen-d.html det skal bliver et glædeligt gensyn!

Næste billede er taget af Erik under godstogsjagten på Rheins højre bred, indehaveren af denne blog ses i en ophøjet position. Man har et standpunkt til man har fotograferet toget.

apropos standpunkt så gav jeg tronfølgeloven mit ja - trods min irritation over annoncekampagnen, selv om det var på nippet, men - det skulle så nødig hedde sig at man er mod ligestilling. På en løbeseddel den anden dag var prins Henrik ude og ønskede ligestilling! Hvornår skal vi stemme igen ?

Her ser det så ud til at det er lykkedes mig at fange godstoget. Hvordan jeg lokkede det ind i indhegningen er min hemmelighed.

Tak Erik for billederne (og for turen).