Mad i Trier

Vi cyklede en aftentur efter et tordenvejr, turen gik blandt andet på stien langs Mosel, der kan man se 2 gamle kraner fra 1400 hhv 1700 talllet.

Fik vi nu noget godt at spise i Trier - ja det gjorde vi:

Her ses hustruen (den eneste og alligevel yndling) med en af hotellets udlejede cykler mens hun venter på mad ved Moselflodens bred.

Jeg spiste Elsässer pflammkuchen dog ikke med det originale fyld,den havde jeg allerede smagt.
Her er opskriften på den originale,
http://www.huettenhilfe.de/rezept-elsasser-flammkuchen_864.html
Zutaten für 2 Flammkuchen:
für den Teig:
200 g Halbweissmehl Type 700
1.2 dl Milchwasser 1:1
20 g Butter
5 g Frischhefe
1 Tlf. Meersalz
für den Belag:
150 g Crème fraîche
50 g Speck in feinen Streifen oder Würfeln
2 kleine Frühjahrszwiebeln
Salz, Pfeffer
Mehl und Salz in eine Schüssel sieben, die Hefe im Milchwasser lösen und in einer Vertiefung dazugeben, die Butter auf dem Mehlring verteilen und mit der Maschine verkneten. Es muss ein weicher, geschmeidiger Teig entstehen, der aber nicht klebrig ist. Teig zugedeckt an warmem Ort auf das Doppelte aufgehen lassen. (etwa 2-3 Stunden).Frühlingszwiebel samt Grün in feine, 1 mm dicke Ringe schneiden.Speckscheiben in feine Streifen schneiden. Oder feine Würfel verwenden.
Ofen mit Pizzasteinen auslegen. Auf 240°C vorheizen.Teig in zwei Häften teilen, auf wenig Mehl so dünn wie möglich auswallen. Max. 2 mm dick. Auf einen gut mit Weizen-Dunst bemehlten Brotschieber oder ein dünnes Sperrholzbrett legen.Die Crème-fraîche mit Hilfe einer Teigkarte dünn auf dem Teig ausstreichen, würzen mit wenig Salz und Pfeffer. Zwiebeln und Speck drauflegen, Käse aufstreuen.Die beiden Flammkuchen nacheinander im Ofen während 10-12 Minuten bei 240°C ausbacken.

Her ses hustruen igen ventende på mad, det er i den "Romerske kælder"

se mere her: http://www.domstein.de/dom_5.html

der serverede man mad tilberedt efter opskrifter fra det antikke Roma.

Mit måltid Cervus assus = Hirschbraten in Damaszener-Pflaumen-Sauce

Det var interessant og smagt godt; men det er alligevel glædeligt at det italienske køkken har udviklet sig.

Et af de bedste TV-programmer der er set længe.

Jeg tog en lille video af et af TV-programmerne på hotellet

og bemærk Connie, der er intet CO2 udslip.

Kedelige TV-programmer, og så lidt lyspunkter.

Det er ved at være forår, men jeg har lige nogle lyspunkter fra vinterferien der skal på, nemlig - gadelygter

De første billeder taler for sig selv og dette sidste er fra et skispor, som en hvilken som helst nok så lille by i Sverige har også Umeå sine el-ljus-spår og der er nok af dem, de er rimelig trafikerede af motions løbere i alle kategorier.

Den anden dag kom jeg fra spinning og hustruen havde lukket op for det seneste realityTVprogram (contradiction in terms?) et program som jeg er ambivalent overfor, jeg afskyr egentlig den slags programmer, men for en gangs skyld var programværten værd at se på og der taltes italiensk som vi begyndere faktisk efterhånden forstår en del af (genkendelsens glæde diverse ord og vendinger) men ellers så glem det, jeg synes meget bedre om Eva Ravnbøls tidligere programmer om det italienske køkken, mad er da realiteter der er til at forstå, særlig den italienske!

Efter det program kom et typisk debatprogram, som også er kendetegnende for TV.

En TV-journalist der interviewer et såkaldt offer, han udspørges efter et tema og svarer, men da han ikke går i fælden og svarer det journalisten har tænkt sig går hele programtiden til at stille spørgsmålet om og om igen med ringe variation. Offeret svarer stort set det samme hver gang, og det er måske forståeligt nok når spørgsmålet i princip er uforandret.

Nogen uddybning er der ikke plads til, der spørges ikke ind, så udbyttet er begrænset til 1. runde