onsdag den 26. oktober 2011

Yndlingshustruen er flyttet.

Som man nok har forstået bor yndlingshustruen og jeg i hver sin del af Norden, helt efter aftale skal jeg skynde mig at tillægge. Derfor har hun også forladt blogfællesskabet og fået sin egen igen:
                                             
                                                 Elskede husk nu kodeordet denne gang!

Da jeg fortalte at jeg havde købt enkeltbillet til hustruen da vi tog til Umeå, bemærkede en kollega at det var der nok mange mænd der ville misunde mig,
ellers var vi senest på vej til Tärendö før diverse valgkommentarer, dem bliver der ikke flere af nu det er et valgløfte !
Her er så nogle gadelamper i centrum (Isokylä), statuen af bygdens skistjerne er tilkommet
Buebroen ligner sig selv men har fået belysning mm.

                                               Her er skistjernen Charlotte Kalla live - til højre.

                     Derefter underholdt PekkaPower og alt var som det skulle være på Holmen.

 Vi mødte rigtig mange gamle og gode venner, det var vidunderligt.

lørdag den 8. oktober 2011

Valgflæsket brændte på.

Så har vi fået en ny regering efter valget. Med valgløfterne er det gået ad ht - men H.T. selv smiler glad over at have fået magten mens hun forsøger at forklare vælgerne, at fordi man har fået magten kan man jo ikke bare bestemme.
Der er jo en væsentlig forskel på før og efter, ligesom med kernekraftskatastrofer som er så usandsynlige før og så virkelige efter de er sket.
Vi må jo også forstå at den uduelige borgerlige regering har indført en fedtskat som også rammer valgflæsket, så nu må vi lære at leve magert (og sundt ?).
Men smilende Helle trøster os, nu bliver Danmark radikalt forandret
- til det bedre håber vi, vær i det mindste glad for at du kun holder ferie i Grækenland.
Jo minsandten - den røde sidder til venstre.

lørdag den 17. september 2011

blogpolitik

Her følger en højst personlig valganalyse læs den hvis du tør.

Ryst posen råbte vælgerskaren og gik til valg, nu er posen rystet og mandaterne hældt ud på valgbordet, gamle ole blev ikke udtrukket i denne runde af valgbingo men 89 er vel så nær man kan komme. Det er hvad heldige-Helle kan råde over når hun skal til at vise hvad hun duer til.
Lars Løkke var ellers lige ved at træde i karakter som statsmand og gjorde et godt indtryk i slutdebatten medens Helle i skinger tone skældte ud på alt hvad blå blok har gjort. Jeg håber på en anden tone når Helle skal til at træde i karakter som danmarks første kvindelige statsminister, i følge dagens avis er de europæiske lande med en socialistisk statsminister følgende:
Grækenland, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Østrig.
Margrete Vestager viste sig som en sand politiker og blev belønnet for sit forsøg på at åbne op for den rød og blå blokering der har præget landets parlamentariske situation, den som nu nærmest er blevet spejlvendt.
De konservative overløbere fik en over fingrene for det samme, og helt ærligt de har da haft rod i personregistret.
Søvnige Villy viste sig uden effekt denne gang, hans rolle er overtaget af Øh -hende de kalder elevrådsformanden. Hun skal nok stå bag Helle, men vil også af og til hviske "husk du er dødelig" mens triumftoget ruller.
Nu er det så så den anden halvdel der styrer og den ene halvdel der er de utilfredse, resultatet af verbaliseringen af blok-politik kan kun blive blokere-politik!
Jeg vil se positivt på sagen og glæde mig over at fru Kjærsgaards parti er gået lidt tilbage og hendes indflydelse ser ud til at mindske markant, hun har jo ellers været fremgangsrig som forurettede-Pia i rollen som statsministerens spindesidestemme.
Hvis en tiltrængt betalingsring vil blive lagt omkring København vil vi i tilgift få en klar afgrænsning af begrebet udkants-Danmark.
Forresten hvori ligger forskellen på på en betalingsring ved København og bropenge på Storebælts og Øresundbroen ?

søndag den 4. september 2011

sommeren går på hæld.

Vi fulgte efter flyttebilen nordpå til Röbäck og flyttede ind, her er udsigten taget den første morgen i vort nye hjem. Nærheden til Barnebarnet og hendes forældre er et stort plus og vi omgikkes rigtig meget:
Men vi tog også en "ferietur" efter at have pakket en del ud og indrettet en del,
tog vi med tog til Luleå og så bil derfra og..

frokost på Nilles bar og siden blev det fotostop ved Jockfall
Så er der ikke langt til Tärendö hvor vi havde lejet en hytte den sidste del af "Tärendöveckan".

lørdag den 27. august 2011

En weekend fyldt med musik.

Den gangne weekend blev fyldt med god musik af højest forskellig art. Gode venner bidrog til dette ved at invitere mig med til gode arrangementer, først "Queenmachine" i Silkeborg til ildregatta byfest, de spillede fint i to gange 45 min afbrudt af et fantastisk fyrværkeri som skal opleves men jeg kan ikke dy mig for at lægge et par billeder ud.
Hjemkomst til hovedpuden skete straks før kl. 03. Næste afgang var dog først klokken 9.
I et flot sommervejr kunne Andreas og jeg indtage gode pladser i Augustenborg slotspark og nyde musikalsk underholdning af høj karat i en god stemning: 
og i dejlige omgivelser:
Tak for disse gode oplevelser kære venner.

fredag den 5. august 2011

flytningen er overstået.


Som tidligere nævnt har denne blog ligget underdrejet på grund af flytning ikke til anden server men til næste fase af livet.
Kort sagt så har vi planlagt vores 3.alder i Röbäck uden for Umeå, en bostadsrätt er indkøbt og hustruen samt 35 kubikmeter bohave er rejst hhv. transporteret dertil og indstalleret. Dette er resultatet af flere års overvejelser og så lidt held, en god timing af faktorer udenfor vores rækkevidde samt planlægning.
Hvordan er det nu man siger: man kan hvad man vil og the sky is the limit


det er "the limit" som ses til venstre i billedet! (den er menneskeskabt)

og vores limit er, at vi nu er såkaldte "särbos", hustruen i den nye bolig og jeg bor så i den gamle indtil videre. På et tidspunkt vil vi så genforenes og dermed blæse på Lars L's tilbagetrækningsreform (det skal han nemlig ikke bestemme!)

Her ses "the blue surburban skies" over Röbäck en smuk sommeraften.

torsdag den 14. juli 2011

It's raining again..

Det har ikke regnet altid selv om det godt kan føles sådan lige nu,
i bededagsferien var vi på besøg hos et lærerpar som som har undervist mig for snart mange år siden, det var dejligt at træffe to mennesker der har betydet meget for én, tak for det.
Ikke nok med det for nogle uger siden havde jeg 40-års studenterjubilæum og nogle fra klassen holder rede på vores færden og ser til at vi kan træffes hvert 5. år så kan vi stadig huske hinanden og opleve at blive 17 år igen i løbet af 5 minutter. 
Tilbage til billedet fra det dejlige sommervejr i maj, det er taget fra taget af Glyptoteket, mit hjertes udskårne og ægteviv gennem 35 år !!!! havde ønsket at gense Glyptoteket. Vi så de franske malere og etruskersamlingen,
men der var også en lille fin udstilling om Kleopatra, nej Obelix det er ikke Kleopatra på billedet hverken over eller under !

nej dette er faktisk Afrikas farligste dyr.

Som sagt 35 år har vi været gift og føler os lidt som de to etruskiske turtelduer, vi har slidt kanterne af hinanden, årene har sat sine spor og vi er ikke længre unge, men glade for hinanden, tillykke skat.


og lige til slut en hilsen til alle fra 3x, Ulla og Frede samt Sten S.