Viser opslag med etiketten folkedans. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten folkedans. Vis alle opslag

tirsdag den 24. november 2009

Mere end et sølvbryllup.

Her ses yndlingshustruen på Hørsholm bibliotek, vi ser på udstillingen om Hørsholm folkedanseres 50 års jubilæum.Hun ser ikke glad ud - det er hun heller ikke for hun har netop vrikket om på sin fod og udover at have ondt er hun meget ked af at vi ikke kommer til at danse til jubilæumsfesten, det var nemlig 15 årsjubilæet der var optakt til vort nu 33 1/3 år lange ægteskab. Jeg fik mig dog en og anden svingom, her med min gamle skolekammerat Birgitte.
Min anden skolekammerat John ses her byde velkommen til festen, han havde skadet sit ben ugen før så der var to dansere ude af drift ved vores bord. Men kunne vi ikke danse selv så kunne vi nyde en fantastisk danseopvisning af de unge talentfulde "Nordfolk".

Her er et lille videoklip med en smagsprøve, og jeg siger jer bare: det var flot.

Mere om Nordfolk her: http://www.nordfolk.dk/downloads/Presse%20download-dk.pdf og mere om Hørsholm folkedansere her: http://www.hoersholm-folkedans.dk/.

Trods alt havde vi en vidunderlig aften i selskab med bl.a. flere af de gamle dansere, her er Tove i færd med at fortælle hustruen om hvad der er sket siden sidst:
Tillykke skat og en stor hilsen til Hørsholm folkedanserforening.

søndag den 5. april 2009

Folkedans i Hørsholm.

Nu går våren gennem Nyhavn....
Hustruen havde hittet på en lille tur til København ,
Vejret var vidunderligt, vi gik en strøgtur og besøgte:

En enkel dekorativ "gadelygte", fotografens blik faldt på dette herlige lys.
Turen gik videre til Hørsholm, der var der også en pæn lygte på en væg, her placeret på kavalierboligen der hørte til det tidligere Hirscholm slot.

Turens egentlige mål var afslutningsopvisning og legestue i Hørsholm Folkedanserforening. Vi har en fælles fortid i foreningen og i denne kvadrille danser John og Birgitte, to af mine gamle skolekammerater, yndlingshustruen har tidligere danset med John, og Johns kone Irene danser også på billedet.
Vi havde en rigtig vidunderlig aften , tak for den til Jer alle i foreningen