lørdag den 26. september 2009

Langs fjorden.

Vi ankom til Holbæk ved solnedgang fredag aften og spadserede til
http://www.holbaek-info.dk/da/overnatning/hoteller/hotel-strandparken Næste morgen mødtes vi af ovenstående udsigt. Efter morgenbuffet gik vi ad Fjordstien ind til byen, vejret var smukt og vi nød det, det var der også andre der gjorde: Der er noget med vand og strand, det gør noget ved mennesker.
Denne sten ser nærmest lettet ud.

onsdag den 23. september 2009

Tillykke skat.

Idag er det hustruens fødselsdag, tillykke flaget blev hejst idag. Årets fødselsdagsgave var en tur til Holbæk og bo på Hotel Strandgården.
Her ses hustruen på deres veranda ud til fjorden, første ledetråd var: det ligger ved en fjord, og det tog adskillige timer og nogle flere ledetråde inden hun gættede målet. Vi havde en dejlig weekend med god mad og fint vejr, så vi nød opholdet og slappede helt af.
Tillykke med dagen.

tirsdag den 22. september 2009

Fanget, fångad

Her er så et billede fra weekenden, det passer godt til tirsdagstemaet fanget, jeg fangede øjeblikket på Hotel Strandgårdens terrasse i Holbæk. se andre bidrag til dette tema på http://tisdagstema.se/2009/09/15/fangad/#comments
Mere om turen til Holbæk følger - læs den afslappede fortsættelse.

fredag den 11. september 2009

11.september.

Det er efterår, det har regnet og rusket men nu midt i ugen blev det Brittsommer. Der er endnu ingen efterårsfarver, ikke engang på min nymalede hoveddør, som netop igen er blevet hvid over det hele. Hustruen har dog sørget for lidt efterårsstemning af den gode slags.

Det er idag den 11.september, en dato der har ætset sig ind i vore kalendere. Det var dagen hvor nedenstående blev til farlige våben der kunne ryste en supermagt helt ned i rødderne uanset deres militære kæmpebudget og ditto isenkram.
Som det ses er jeg en potentiel terrorist. Der er en del hidtil ustraffede personer der inden for den seneste tid er blevet idømt fængselsstraffe for at transportere disse farlige sager rundt af diverse årsager. Jeg kan selvfølgelig også godt se at de er meget mere virkelige våben end Sadam Husseins masseødelæggelsesvåben - men alligevel. Politikerne siger at domstolene ikke følger lovens intentioner (det må man jo håbe) men nej domstolene siger at det er lige hvad politikerne ønsker der er opnået. Endnu en Hovsalovgivning på pointtavlen?

Anstændigvis vil jeg mindes de mange uskyldige ofre, ofre for nogle mennesker med knald i hovedtøjet.
Det undrer mig forresten, hvorfor man ikke evakuerede den brændende bygning dengang, det synes jeg ellers er standard procedure ved alle brande. Men så vidt jeg husker blev folk i bygningen over højttalere bedt om at blive og arbejde videre?

fredag den 4. september 2009

Bevar mig vel !

Jeg fik vist på et tidspunkt nævnt at jeg har været med i bestyrelsen for: Denne meget fine samling bygninger grundlagt i 1940 af Jenny Thuomas.
Herover ses et torp (husmandsted) og herunder en mangårdsbygningHerunder ses indgangspartiet med den uundværdlige kost, den var dels til at feje sneen af støvlerne med men fungerede også som "lås", dvs stod kosten for døren var der ingen hjemme, men behøvede du ly for vejret måtte du godt gå ind, nøden har ingen lov.

Dels bevarer man på et friluftsmuseum, men også rundtom står der noget, knap så velbevaret men som alligevel fortæller historie:Og så er der noget som bevares, men bevar mig vel, bare ikke lige sådan.
Man skal holde meget af sin bil for at parkere den i soveværelset - "holdt så meget af den - sov med den om natten"

tirsdag den 1. september 2009

Jeg har læst...

I løbet af foråret har jeg læst en bog der har berørt mig, den handler om Niels Stensen (1638-1686), bedre kendt som Nicolaus Steno, grundlæggeren af geologien som videnskab. Bogen er skrevet af geologen Alan Cutler og indkøbtes på bogudsalget en tidlig morgen. Jeg vil ikke referere bogen, men anbefale den. Noget af det som var tankevækkende var at Steno forlod den videnskabelige verden til fordel for den katolske kirke. Han fandt at den videnskabelige verden ikke så på virkeligheden, men læste hvordan det stod til i Aristoteles værker, de troede mere på en bog end deres egne observationer og eksperimenter. Hvor er det lige jeg har hørt den før?

Dette billede er taget på vor tur for nogle uger siden mens vi fik en godnatøl efter den musikalske oplevelse af Die Herren. Men da nu den politiske debat rører ved væsentlige problemer (nej Connie- ikke klimaet) men et virkeligt problem, nemlig at ca. 50 personer går rundt i Danmark iklædt burka, så tænkte jeg på at ovenstående billede virker som om det er taget ud gennem en burkas net. Et religiøst snæversyn? ja altså at man bedømmer en religion ud fra et eneste vers, når koranen omfatter 114 suraner hver med adskillige vers.

Men der findes også kristne præster der afgør kvindespørgsmål udfra et eneste skriftsted i en bog, nemlig det nye testamentes 1.korintherbrev 14:34.

I Jyllandsposten kunne man for en tid siden læse om en burkahandler i Kabul der forklarede burkaen som overklassemode, der havde været der længe før taliban. Mode kan jo nok få kvinder til at iklæde sig næsten hvad som helst. Men på spørgsmålet om hr. burkaforhandleren havde prøvet at have en burka på svarede han, at han følte han ikke kunne trække vejret i en burka, et ganske interessant synspunkt.

jo mindre problem - jo større medieinteresse
frit efter C. Northcote Parkinson.

lørdag den 29. august 2009

brand, en eller et

Et Brand er et modeord, som dækker over et merkantilt udtryk der vel nærmest kan oversættes til varemærke, men det skal helst brænde sig fast i forbrugerens bevidsthed, heraf navnet, helst ligesom en schlager der ikke kan komme ud af hovedet igen.

En brand bidrager til 20 % af al CO2 udledning til atmosfæren, jeg håber Connie ser på TV og følger afbrændingen af regnskoven i nyhederne . "Lige nu brænder store skovområder i det nordlige Brasilien. Amazonas regnskoven er fredet, men i takt med at priserne på fødevarer stiger, så stiger fristelsen også hos både landmænd og fattige til at forgribe sig på den frugtbare regnskovsjord." citat fra http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2009/Klima/Klimakorrespondent/Artikler/20090827190915.htm
Her et uddrag fra jp.dk om regnskov:
"Siden begyndelsen af 1990'erne har medierne fortalt foruroligende historier om fældningen af regnskoven, og de fleste mennesker vil nok sige, at der bør gøres noget for at bevare regnskovene. Men hvorfor er det i grunden så vigtigt? I regnskovens fugtige og varme klima findes over halvdelen af verdens dyre- og plantearter, og skoven rummer store naturressourcer, der bruges i bl.a. medicinalindustrien. Rydningen af skoven truer denne biodiversitet. Amazonas er også hjemsted for både indfødte indianere og folk, der lever som gummitappere, fiskere og småbønder. Disse folk mister deres land, og deres livsvilkår ændres væsentligt, hvis regnskoven forsvinder. Samtidig spiller regnskoven også en vigtig rolle i forhold til indholdet af CO2 i atmosfæren. Amazonas udgør verdens vigtigste CO2-reservoir, fordi træerne, når de vokser op, optager solenergi og forbruger CO2, som herefter lagres i træerne - indtil de evt. fældes og brændes af.
Skovrydningen medfører, at der er færre træer til at optage CO2 og dermed til at begrænse indholdet af drivhusgassen i atmosfæren. I dag frigøres der flere hundrede millioner tons CO2 om året ved afbrænding af regnskoven. Situationen i Amazonas er ikke enestående. I Thailand er mere end 17 millioner hektar regnskov blevet ryddet, og skovens oprindelige areal er blevet mere end halveret. I 1950 dækkede regnskoven 50 pct. af Thailand, i starten af 1990'erne dækkede den kun 25 pct. Regnskove ryddes også i lande som Indonesien, Malaysia, Laos, Cambodja og Vietnam. Alle steder har det fatale konsekvenser for naturen og de oprindelige beboere, men regnskoven er blevet en vigtig brik i de fattige landes økonomi.
Opdateret af Lars From, maj 2008"


En rigtig god kronik fra jyllandsposten igår er det umuligt at finde under klima på deres hjemmeside så den kan jeg ikke henvise til det er synd for den var meget saglig og informativ. Jeg vil så i stedet trøste bloglæseren med et par billeder af urørt skov fra Tärendöholmen.
Her et tegn på at selv en fældet skov giver nyt liv, der var heldigvis ikke en eller anden nørd der gravede den ned i en plastikpose.