Den lille familie og nu en større.

Årets ferie gik til Legoland, som nævnt i det seneste indlæg. Yndlingshustruen og jeg drog sammen med datter og svigersøn og de to vidunderlige børnebørn afsted med fly til Billund.

Vi boede atter på hotel Propellen som vi kender som familievenligt, se bare receptionens disk:

Vi besøgte så Legoland, den yngste var kun 3 måneder gammel sidst,

 så jeg var spændt på hendes reaktion.

 

Her er det lige gået op for hende at manden er bygget af de velkendte legoklodser.

 

Storesøster elsker de vilde, ligesom sin mor og i modsætning til sin far. 

Atter genkendelse: "Det er ju Emma och jag".

En aften fik vi besøg af vennerne Henny og Andres med Signe og havde en hyggelig aften.

Tak for skænken Henny.

Emma var begejstret over LEGO-Friends udstillingen og der var lidt for mig også.

 

Vi fløj hjem via Kastrup og Arlanda, klapvognen gjorde et længere ophold men er kommet frem.

Efter hjemkomsten er der sket en pludselig familjeforøgelse,

En dag foran køledisken i ICA ringede mobiltelefonen og 

det var en hidtil ukendt kusine som kunne fortælle,

 at jeg havde en noget større  familie end jeg anede.

Det var en underlig følelse, men tak til Helle og Amy for at I fandt mig og kontaktede mig.

Jeg er ikke helt kommet mig over overraskelsen endnu.

Noget om solnedgange.

Takket være forureninger har vi fået smukkere solnedgange, her nogle billeder omkring dette tema:

På årets geologirejse overnattede vi ved Jockfall:

 og her var der nærmest midnatssol.

Familieferien gik til Legoland og her kommer tre variationer på solnedgang over den jyske prærie.

Først som kameraets lysmåler opfattede det:

 

Her som mit øje opfattede det: 

og til sidst den manipulerede version med manuel indstilling:

Videre mod nordvest.

Hej igen.  Fra Gällivare kørte vi gennem Kiruna mod Riksgränsen. Her nogle billeder fra turen:

Torneträsk.

Norgevägen ved Kaisepakte.

Ved Björkliden løber denne bæk.

Lidt længere nede bliver faldet stejlere.

Inden det når ned til Torneträsk i Silverfallet.

Vi kom på en lille fjeldtur fra Låktatjåkka opover. 

Vi kørte lige hen og vendte ved Riksgränsen.
Et sted der var blevet voldsomt udbygget siden sidst.
Ved selve grænsen var der dog denne fredelige sneplet.

 

Malmberget.

Hej sommerrejsen fortsatte i regn til LKABs malmbergsgruva. 

Her fik vi et indblik i gruvkartering.

 

Det sker ved boring af 3 meter lange borekærner som undersøges og registreres.

Her et nærbillede:

og lidt nærmere:

Efter et foredrag fortsatte vi til Gruvmuseum.

Her fandtes det unikke hexagonale kalcit.

 

og en gennemsigtig model af gruvan.

Her Malmberget med gropen fra oven.

 

og her fra siden. 

Man tror jo næsten ikke at det er en sten.

Et kæmpestort hul i jorden.

Dagen efter var der besøg i Aitik, en stor kobbermine lige øst for Gällivare.
Der er alting stort.

Vi fik en guidet tur med en fhv. Tärendö-bo som guide, en glædelig overraskelse, 

først til udsigtsplatformen og et kig ned til de små biler.

 

Her ses vores lejede minibus med det obligatoriske markørflag,

sigten fra de store trucks er begrænset i en radius af 50 meter, så flaget fylder en vigtig funktion. 

De almindelige  køretøjer har også advarselsflag.

Nogle hundrede tons kobbermalm læsses.

Der er kø ved gravemaskinen.

Bemærk den fine azurit på hængvæggen.

Der var sørget for smukke bunker at lede i og maskinerne er ikke så små.

Vi fik lov at kravle op og det overraskede at de var udstyret med automatgear,

med en gearstang som kunne forveksles med den i en hvilken som helst personbil.

Jeg havde egentlig ikke forventet så meget af Aitik, men det var en rigtig fin oplevelse 

og der kom  mange stykker med kobberkis med hjem. Tak Olle.

En stenkul tur runt Norrbotten.

Hej igen, jeg er hjemme efter en tur med Västerbottens AmatørGeologer, en tur der vækkede minder om vor tid i det skønne Norrbotten og mulighed for at dyrke min geologiinteresse.

Vi aflagde Porjus kraftstation et besøg:

En lampe i det stilfulde kontrolrum:

 

Vandkraften har for dele og ulemper.

 Strømmen tager nye veje.

Er der stemning for en dæmning - Harrsprånget - tidligere älv nu uden harrsprång.

Dagens mål var Gällivare og vi tog en midnatstur.

Toppstugan havde åbent daglig 21-01 og havde mange gæster,

og så lige et par midnatsbilleder mod nord.

 

Sommartidar hej hej..

Det er midsommar og solen skinner, mere end måned er gået siden sidste indlæg,

 så nu er her en lille opsamlende billedkavalkade.

Om at forfølge sine drømme.

det politiske keglespil i Sverige - röd-grön röra.

 

 Sommarlys, solen er kun nede i 2½ time lige for tiden.

Fra kunstparken i Umedalen.

 Hele familjen var på det traditionelle betessläpp, men i år var vejret ikke til picnic.

Minstingen kan stadig fascineres af traktorer.

 

 Der anlægges parker i Umeå, husk den grønne side opad!

- og resultaterne bliver rigtigt pæne

 

Nyt og gammelt blandes brutalt men funktionelt.

Den ville i hvert fald ikke flytte sig!

Heller ikke den her, men den skældte da ud.