Ö-vik revisited.

Det er nu blevet juni og livet går videre. Hustruen foreslog noget overraskende en forkortet weekend i Örnsköldsvik. Så med Norrtåg drog vi sydpå med 180 km/h og nåede frem efter en time (hvor langt er der til Ö-vik? ville en regnebog fortsætte). Vi kunne først tage afsted efter 12, da der var planlagt ret meget banearbejde i forbindelse med Kristi Himmelfarts dag, der blev også en del uplanlagt banearbejde omkring Stockholm hvilket kommenteredes i Expressen som "Tågkaoset i Norr"; med det mentes syd for Uppsala. Nå tilbage til emnet, vi kom frem og spiste frokost på Café UH  - se:  http://www.cafeuh.se/  

 

Vi fandt så hen til hotellet. 

 Bemærk at jeg lige fik en gadelampe med

og tænk engang på værelset hang der akvareller af

Elisabet Englund - her et med titlen "Korpis i Tengeliö" - helt hjemligt. 

Her er jeg på vej til værelset..

efter at have taget et billede af dette fine vindue:

 

Efter at have fordrevet lidt tid på værelset gik vi i byen. 

(fortsættes i næste indlæg.)

Tiden går og vi bliver gamle.

Ja der er næsten gået 2 måneder siden sidste indlæg, tiden går og en PC med XPvinduer bliver ikke mere understøttet og da en opdatering koster en halv PC sidder jeg nu med en skødePC og forsøger at blive ven med windows 8.1, en del enkle ting i XP er blevet mere omstændelige. Jeg er ved at vænne mig ved kludetæppet i stedet for skrivebordet og jeg har overført mine links (the hard way, ja og nogle er nok gået tabt på vejen fordi mine fingre er uegnede til en touchskærm, så ind imellem kunne jeg godt have lyst til at:

Så når der ikke er skrevet før nu så er det hovedårsagen.

I mellemtiden er det blevet sommervarmt, vi tager et hastigt resumè:

Her den 2. april er sneen på tilbagetog.

21.april ved Ersmark på en dejlig cykeltur. Stadig lidt is i kanten.

Det siges at det inte blir vår i Umeå förrän Björklöven är utslagen.

 Sæsonen er begyndt down the road.

Den liflige duft af petroleum breder sig ved aftentide.

Löven er utslagna og pollensæsonen er her, snøft.

Men kønt er det og vi rundede Klabböle igår.

desværre var batteriet fladt i kameraet så der blev kun 2 billeder, ovenstående og nedstående:

Det var smukt at cykle langs älven i det fine vejr.

I dag nyder vi det fra terrassen.

Det lader til at jeg kunne skrive et indlæg på den nye PC, hvis I kan læse dette så kan jeg.

I øvrigt har vi også været en forlænget weekend i Gjerndrup til 

kobberbryllup og fødselsdagsfest hos gode venner,

vi takker for en god fest og hyggeligt samvær.

Nu er det cykelsæson.

Vinteren mistede hurtigt sit greb, ja den fik aldrig rigtig fat.

Så nu er cyklerne taget frem.  

Vi har fået nyt stakit, er det ikke pænt ?

Det gamle var rådnet og der var langt til vores tømrer,

men via nettet fandt hustruen et firma der ordnede det

hurtigt og fint.

Vi startede med  vores Degernästur forrige søndag.

Vi så 10 svaner og tre flokke canadagæs.

I onsdags var der ca 80 sangsvaner.

Vi drak kaffe i lufthavnen blandt birkene.

Ombygningen af terminalen er klar og indviet.

Der bygges meget i Umeå lige for tiden, her lidt nyt byggeri.

Hotel, kvindemuseum og bibliotek.

Vi har også fået ordnet terrassen.

Lørdag tog vi så en lidt længere tur rundt om Bjänsjön,

På denne mark så vi en musvåge, en sanglærke, 4 viber og en flok råger.

Vejret var ret varmt og helt skyfrit, rigtig vårvinter.

Nede i byen nyder man skam også det gode vejr,

her på et provisorisk "apberg" som nogle arkitektstuderende stillede op.

Man må jo konstatere at der er et behov for et nyt apberg

i stedet for det der blev revet ned ved UTOPIA-byggeriet.

Lidt vinter blev det alligevel.

Jo vi har fået sne men koldt bliver det ikke, op og ned under frysepunktet svinger temperaturen så det er af og til meget glat, i går kunne vi dog risikofrit cykle til Staden. Sidste søndag blev det til snebilleder:

Yngste barnebarn siger Ojiie når hun ser disse snebunker.

 Jeg er blevet medlem i Västerbottens amatörgeologer

og sten er jo rigtig smukke.

 Umeå har kun haft sølle 7 soltimer i februar,

men vi lykkedes at fange en af dem.

 Sne skal jo gerne fotograferes i "släpljus"

vintersol er velegnet som lyskilde.

 Variant af das rote punkt og så lige lidt orange.

Variant af rattkälke.

Kultur i for børn og voksne.

Hustruen og jeg besøgte Bildmuseet i sidste uge, og jeg havde ikke kamera med,

det fortrød jeg og da vi fortalte om de spændende udstillinger

var datteren ikke sen til at hænge med og vi mente

 at det ældste barnebarn kunne finde det interessant .

Først så vi Katarina Pirak Sikku / Nammaláhpán

så fortsatte vi med: "Andreas Johanssons illusoriskt tredimensionella landskap återger förfallna, övergivna områden. Han klipper isär och fogar sedan samman fotografier från olika platser till nya fiktiva platser – oåtkomliga, hemlighetsfulla miljöer mellan verklighet och dröm."

Jeg var rimelig sikker på at hans fotomontage ville vække hendes interesse,

ganske rigtigt viste det sig.

Vi fortsatte opad og så:

Leonor Fini / Pourquoi pas?

Leonor Fini (1907–1996) var en uppmärksammad konstnär och personlighet i europeiskt kulturliv under mitten av 1900-talet. Hennes konstnärskap utmanade genom att ifrågasätta gränser mellan kvinnligt och manligt, myt och verklighet, medvetenhet och det omedvetna. I utställningen visas målningar, teckningar, bokillustrationer, objekt, text, film och kostymskisser för teater och opera.
Her viste barnebarnet sig mere interesseret end forventet. En etage højere op ventede hun tålmodigt.

Men det var værd at vente på, et spejlbeklædt rum med uendelige perspektiver.

Man blev sluppet ind en og en, heraf ventetiden, men man behøvede ikke føle sig alene.

Herefter var der pyssel for børn og medfølgende voksne, "pysselfrøken" alias kunstpædagogen fortalte at dagens tema var inspireret af Leonor Fini og hendes masker, og her er 3 generationer maskerede.

Efter at have udøvet vore kunstneriske kompetencer ønskede barnebarnet

lidt overraskende at ville gense tomhedens kilde:  

Efter det ville hun også se malerierne og maskerne igen!

Behøver jeg at sige at det var en helt vidunderlig eftermiddag!

Kulturhovedstad 2014.

Ja så er kulturhovedstadsåret 2014 skudt i gang her i Umeå.

Mange mennesker deltog herunder kronprinsesseparet 

og ca 55000 almindelige dødelige.

 Da den slags jo ikke forsiggår hver dag, 

tog vi det ældste barnebarn med til byen for at se på herlighederne.

Første børnevenlige attraktion var denne fine sneborg med is-rutchebane som dog ikke var så godt doseret i kurverne men meget velbesøgt.

Det samiske indslag var gennemgående tema, også ved indvielsen.

Isskulpturer er flotte og fascinerende.

Her skyggespil og kunstneren i arbejde.

Her er så klart til indvielse og show:

Kulden og sneen kom endelig.

Det er blevet koldt og det var også på tide, 

for Sverigesmesterskaberne på ski mm. skal 

netop nu til at afvikles her i Umeå.

Vi har både igår og idag været ude og spadsere i det gode vejr - når det bliver koldt bliver det ofte også klart vejr 

og både sneen og hustruen lyser op. 

Jeg havde kameraet med og tog lidt billeder ved Röbäcken.